AktivAktiviteterBodden-landskabCykeltureDen sydlige Bodden-kystFischland-Darß-ZingstFischland/Darß-ZingstFuhlendorfInteressepunkterKategorier af turePOI-baseindgang: KategorierProduktlinjerRegionerShelters og rastepladserSynspunkterTMVTMV-målgrupperVandretureVestpommernto-mv.de

Bodstedt enebærhede

Bodstedt enebærhede
I den tidligere Hudewald på indlandsklitterne langs landevejen dufter der af Boddens kystskov. Jorden er varm og sandet. Blåbær så langt øjet rækker. Velkommen til en sjælden perle i vores landskab til venstre og højre for vejen "Drei Katen"! Hvis du kører fra Bodstedt ad landevejen til Barth, drejer du efter en god kilometer til højre ad den skiltede "Drei Katen"-sti, og så befinder du dig på en ubefæstet vej midt i en overvejende skovklædt indlandsklit med en rigt struktureret dværgbusk- og enebærhede. Hvorfor står du ikke af cyklen og tager dig tid til at se dig omkring på den korte sti til "Drei Katen"-gårdene? Terrænet er påfaldende tyndt. Der står en heksekost (ca. 2 meter i diameter) i et gammelt fyrretræ ved vejen. Heksekoste eller tordenbuske er tætte kugleformede eller buskede grene i kronerne på f.eks. fyrretræer. Den heksekost, der findes her, er forårsaget af en rustsvamp med mellemværter fra nellikefamilien (fyrretræskræft). I den tidligere hudskov på indlandsklitterne Enebær (Juniperus communis), også kendt som knirk eller machelder, præger dette sandede område. Indtil for ca. 50 år siden græssede køer og får her i den såkaldte Hudewald eller hyrdeskov. Siden da har denne enebærhede, der er rig på arter og former, udviklet sig. De mange forskellige former for enebær, der findes her, er slående, lige fra den tæt oprejste søjle til spredte former til det krybende flade udseende. Nålene har også forskellige former og farver. Den respektive vækstform er arvelig. Da området ikke har været afgræsset i lang tid, har alle former kunnet udvikle sig her, mens især de høje former overlever under kraftig afgræsning. Planterne er tvebo, hvilket betyder, at han- og hunblomster findes på forskellige planter. Det er derfor, man kun kan se de blålige enebær (botanisk kendt som bærkegler) på hunplanterne. Det tager i øvrigt næsten 2 år fra blomstring til moden frugt. Bærrene bruges som et karakteristisk krydderi til vildtretter og sauerkraut og danner også grundlag for fremstilling af gin og jenever. Enebær kan blive meget gamle. Men den tåler ikke skygge så godt og dør efter et stykke tid. Derfor skal trævæksten tyndes ud igen og igen for at bevare dens typiske udseende. Vær også opmærksom på de gamle, uspolerede fyrretræer, som kan udvikle sig smukt her i det fri. Ud over den velkendte lyng (Calluna vulgaris) er enebærrenes ledsagerplanter her bl.a. trådstar (Deschampsia flexuosa), plettet bregne (Polypodium vulgare), lille hedelyng (Hieracium pilosella) og forskellige typer lav. Da hele bundvegetationen er meget følsom over for nedtrampning, bedes du holde dig til den afmærkede cirkelrute! Bag "Drei Katen"-gårdene mod øst er der et tæt blåbær-tjørn-enebær-krat. Blåbærrene blomstrer ubemærket lysegrønt om foråret og sætter bær i maj/juni, som er modne og aromatiske i juli.

Bodstedt Enebærhede er en stille naturperle ved Mecklenburg-Vorpommerns Østersøkyst. Hvis du forlader Bodstedt i retning af Barth, finder du den skiltede vej "Drei Katen" efter cirka en kilometer - og dermed indgangen til en af de mest artsrige enebærhede i regionen mellem Fischland-Darß-Zingst og Stralsund.

Enebær, lyng og blåbær på gamle indlandsklitter

Det sandede, varme terræn ligger på indlandsklitter, som tidligere blev afgræsset af køer og får. En rigt struktureret dværgbuskhede har udviklet sig uforstyrret her i godt 50 år. Enebærens (Juniperus communis) enorme variation af former er slående: fra stramt opretstående søjler til vildtvoksende buske til flade krybende eksemplarer - hver vækstform er arvelig. Ledsageplanter som lyng, tråddrager, plettet bregne og forskellige typer af lav fuldender billedet. Bag "Drei Katen"-gårdene står en tæt blåbærbusk, som bærer modne, aromatiske frugter i juli.

Kuriositeter undervejs: Heksekost i et gammelt fyrretræ

Et usædvanligt syn fanger øjet i vejkanten: En såkaldt heksekost med en diameter på omkring to meter vokser i et gammelt fyrretræ. Disse tætte, kugleformede vækster er forårsaget af en rustsvamp fra nellikefamilien. De gamle fyrretræer, som trives særligt godt her i det åbne landskab, er også værd at se nærmere på. Al bundvegetation er følsom over for nedtrampning - sørg for at blive på den afmærkede cirkulære sti.