FDZFischland-Darß-ZingstGotisk murstenHistoriske bygningerInteressepunkterKirkerKultur og nydelseMeckl. Østersøens kystMecklenburgs østersøkystPOI-baseindgang: KategorierProduktlinjerRecknitz-dalenRegionerSanitzTMVTuristforening Vogelparkregion Recknitztal e.V.to-mv.deØstersøens kystØstersøkysten i Mecklenburg

Landsbykirken i Sanitz

Sanitz · 54.0696° N, 12.3813° E
Landsbykirken i Sanitz

Sanitz-kirken er opført i overgangsstilen fra romansk til gotisk stil af marksten, hvor hjørnerne og kanterne er udformet af tilhuggede sten.

Sanitz nævnes allerede i 1256 som en kirkeby. Årsagen til den skriftlige omtale var tildelingen af kirken i Dänschenburg som Sanitz' datterkirke. Sanitz-kirken blev igen nævnt i forbindelse med en kontrakt af 2. juni 1291, hvor Heinrich von Werle over for biskoppen af Schwerin sikrede sin myndling Nikolaus von Rostock patronatsretten, som siden da blev udøvet af landherren. I det 14. århundrede var forskellige familier registreret som vasaller. Gennem arvefølge kom landsbyen i Doberan-klostrets besiddelse, hvortil den hørte indtil reformationen. Alteret fra 1811 er et værk i klassicistisk stil med malerier af den mecklenburgske hofmaler Rudolph Suhrlandt, der i soklen viser nadveren og i påbygningen Kristi lidelse på Olivenbjerget. Til højre og venstre for alteret er der to søjler med korintiske kapitæler og træskårne figurer, der symboliserer tro, kærlighed, håb og tålmodighed. Alteret blev skænket af kaptajn von Koppelow fra Reppelin. Prædikestolen fra 1694 er udført i barokstil.

Sanitz landsbykirke – romansk og gotisk stil i natursten

Sanitz landsbykirke er en af de bemærkelsesværdige historiske kirker i baglandet ved Mecklenburgs Østersøkyst. Bygningen er opført i overgangsstilen fra romansk til gotisk og består af karakteristiske marksten, hvis hjørner og kanter er formet af omhyggeligt tilhuggede sten. Allerede i 1256 nævnes Sanitz i dokumenter som en kirkeby – et vidnesbyrd om den lange historie i denne region mellem Rostock og Østersøen.

Sanitz-kirkens historie fra middelalderen til reformationen

En kontrakt fra 2. juni 1291 beviser, at Heinrich von Werle sikrede sig patronatsretten til Sanitz-kirken til fordel for sin myndling Nikolaus von Rostock. I det 14. århundrede skiftede forskellige vasalfamilier som lensherrer. Gennem arvefølgen kom landsbyen til sidst i klosteret Doberans besiddelse – det betydningsfulde cistercienserkloster i Bad Doberan nær Østersøkysten –, som ejede den indtil reformationen.

Klassicistisk alter og barokprædikestol – kunstskatte i kirken

Det indre af Sanitz-kirken rummer bemærkelsesværdige udsmykningsgenstande. Alteret fra 1811 er et værk i klassicistisk stil med malerier af den mecklenburgske hofmaler Rudolph Suhrlandt: I soklen er nadveren afbildet, i påbygningen Kristi lidelse på Olivenbjerget. Alteret flankeres af to søjler med korintiske kapitæler samt træskårne figurer, der symboliserer tro, kærlighed, håb og tålmodighed. Alteret blev skænket af kaptajn von Koppelow fra Reppelin. Prædikestolen fra 1694 fuldender indretningen med et eksemplarisk eksempel på mecklenburgsk barokudskæring.